Møns Bank afholder generalforsamling onsdag den 22. marts 2023 i Mønshallerne, Platanvej 40, 4780 Stege. Generalforsamlingen begynder kl. 17.15, og dørene åbner kl. 15.30.
Tilmeldingen er åben til og med fredag den 17. marts 2023. Du logger på med MitID og modtager dit adgangskort på mail:
Har du spørgsmål til den elektroniske tilmelding, kan du ringe på tlf. 55 86 15 70.
Hvis du er forhindret i at deltage, vil vi opfordre dig til at gøre din indflydelse gældende ved at afgive fuldmagt eller brevstemme – enten elektronisk eller manuelt via blanketterne i bunden af denne side.
> Elektronisk fuldmagt (log på med MitID)
> Elektronisk brevstemme (log på med MitID)
Har du ikke MitID - eller er dine aktier ikke tilknyttet et CPR-nummer - kan du oprette et VP-ID på InvestorPortalen (se evt. vejledningen nederst til højre inde på portalen).
Generalforsamlingen er Møns Banks øverste myndighed. På den årlige ordinære generalforsamling aflægger formanden beretning om det forløbne år, og årsrapporten fremlægges til godkendelse tillige med vederlagsrapport til vejledende afstemning.
Det er på generalforsamlingen, at aktionærerne har lejlighed til at stille spørgsmål til bankens ledelse om dispositioner i det forløbne år, det aflagte regnskab samt bestyrelsens beretning, ligesom der skal tages stilling til de øvrige forhold, der fremgår af dagsordenen.
Vil du stille spørgsmål på generalforsamlingen, har du mulighed for at sende disse i forvejen på gf@moensbank.dk.
> Dagsorden
> Bilag til dagsorden
> Årsrapport 2022
> Vederlagsrapport 2022
> Bankens lønpolitik 2022
Efter generalforsamlingen er banken vært ved spisning og underholdning - i år med Trine Gadeberg. Hun er sangerinde, revyskuespiller og multikunstner, og hun har siden 90'erne spillet med i utallige revyer landet over. I 2020 fik revyfiguren Pelle sit store gennembrud. Mon ikke også Pelle dukker op denne aften…
Har du ikke e-mail, kan blanketter til manuel udfyldelse og aflevering i banken evt. benyttes:
> Fuldmagt til manuel udfyldelse
> Brevstemme til manuel udfyldelse